Hvad er
mentalisering?

Mentalisering i hverdagen

Vi mentaliserer hele tiden. Når vi forsøger at forstå, hvorfor vores partner trækker sig, hvorfor vores barn bliver vredt, eller hvorfor noget rammer os selv særligt hårdt.

Når mentalisering bliver svært

Men vores evne til at mentalisere er ikke konstant. Når vi bliver pressede, vrede, bange, sårede eller føler os afvist, bliver det vanskeligere at være nysgerrige. Vi kommer lettere til at tro, at vi ved, hvad den anden tænker eller mener: “Han er ligeglad.” “Hun gør det med vilje.” “Mit barn respekterer mig ikke.”

Relationer påvirker os – og vi påvirker dem

Netop dér kan relationer begynde at låse sig fast. Vi reagerer ikke længere kun på det, der sker mellem os, men også på vores egen forståelse af det – og på de erfaringer, følelser og forventninger, vi selv bringer med ind i relationen.

Hvordan arbejder vi med mentalisering?

I terapien arbejder vi derfor med at sætte tempoet lidt ned og undersøge det, der sker. Hvad skete der i dig? Hvad forestillede du dig skete i den anden? Hvad fik dig til at reagere sådan – og hvad mon den anden oplevede?

Mentalisering handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret. Det handler om at skabe plads til flere perspektiver og blive bedre til at forstå både sig selv og den anden.

Hvorfor er mentalisering vigtigt?

Når vi bliver bedre til det, får vi også flere muligheder for at handle anderledes. Det kan skabe mindre fastlåsthed, mere følelsesmæssig regulering og større mulighed for kontakt, tryghed og forståelse i vores relationer.